Så er sommerferien forbi og bogudgivelsens tid kommet. Jeg lægger ud med to vikingebøger om Tora. Titlerne er “Tora og hornet” og “Tora og lynet”. Det er læselet bøger for børn i 1. – 2. klasse udgivet på Special-pædagogisk forlag. Historierne foregår i vikingetiden, og hovedpersonen er den stærke, modige og nysgerrige pige Tora. Forud for serien har der være reseach bl.a. på Moesgaard og ved vikingetræf i Århus. Det nytter jo ikke, at mobilen eller computeren sniger sig ind i omgivelserne! De to første titler i serien udkom for et halvt år siden og hedder “Tora røver en by” og “Tora og bjørnen”. Er spændt på, om børnene tager godt imod de nye bøger.
Månedligt arkiv for august 2009
Så har jeg holdt en dejlig lang sommerferie og som altid fik jeg masser af nye ideer til mit forfatterskab. Det bedste sted at få gode ideer for mig er i hængekøjen, i sydens sol og i naturen. Denne sommer fik jeg masser af ideer til min kommende roman om Anne i 50′erne, ideer til min cafe serie for unge og et par ideer til Bo bøgerne. Nu er det så bare om at komme i gang med at skrive igen. Og ja, selv om det var sommerferie, måtte jeg forholde mig til nogle julehistorier for børn, der udkommer i november, for illustrationerne til bogen skulle godkendes. Det er noget af det, man må lære som forfatter at kunne lade sig inspirere til julehistorier midt i sommervarmen.

Nye kommentarer