Så nærmer juletiden sig, og jeg har som forfatter masser af gode julebøger liggende, som børn kan hygge sig med. Jeg har netop fået udgivet to nye Nis bøger om Nis, der bor på loftet hos Teas familie. De nye titler er: Nis og anden og Nis i Tivoli. De er en del af Nis serien, som nu består af 14 titler og kan læses højt for børn helt fra 3 års alderen, men de er beregnet til selvlæsning for begynderlæseren og ligger på lix 5. For de 5 – 7 årige har jeg udgivet De små julequizzer med masser af spændende julespørgsmål. I serien værd at vide kan man i min bog Jul gennem tiden læse om, hvordan vore juletraditioner blev til. Det er også en bog for begynderlæseren. Til Santa Lucia dag er der bogen Lys i håret, og i julemåneden kan man læse om, hvordan julemanden blev til i De tre tønder. Begge bøger er også for begynderlæseren. Er børnene lidt større kan man læse mine juleeventyr “De uartige nisser”. Det er tolv julehistorier til oplæsning for børn fra 5 – 12 år og til selvlæsning for børn fra 9 år. Er man voksen og tosproget eller læsesvag, kan man også læse voksenromanen En gammel ven, som foregår juleaften eller novellen Dansen om træet fra min novellesamling Syv liv. Min helt nye billedbog Lyset der ikke ville gå ud vil også egne sig til at læse i julemåneden ved stearinlysets skær. Så der er nok at tage fat på, hvis man har børn, nevøer og niecer, børnebørn, en skoleklasse, der skal underholdes, eller man underviser voksne tosprogede. God julemåned!
Arkiv for 'Læselet for børn' kategori
Så er det årets højdepunkt for forfattere og bogelskere. Fredag morgen tager jeg afsted til bogmesse i København og bliver der helt til mandag. Fredag kl. 16 skal jeg på stand 91, som er skolebibliotekernes stand, fortælle om cafe serien, som er bøger for 13-15 årige. Og lørdag kl. 14 skal jeg signere mine to nye børnebøger “Nålen i høstakken” og “Luksusdyret Lulu” på Wisby og Wilkens stand nr. 28. Førstnævnte har i øvrigt fået flere flotte anmeldelser, hvor der bl.a. står at eventyret har et strejf af H.C. Andersen. Det er jeg rigtig glad for, da jeg respekterer forfatterens eventyr højt. På stand 28 kan man også se mine tidligere børnebøger “Sines sure sokker” og “Løgnen der blev ved med at vokse”, og har man brug for en julebog at læse højt af er der også “De uartige nisser” med tolv julehistorier. På Turbineforlagets stand nr. 94 har jeg to børnebøger og en bog for tweens med i år: “Super Sofie og søstertyven”, som jeg har skrevet sammen med min søn Morten, ”Lyset der ikke ville gå ud” og “Nice eller nederen”. “Lyset der ikke ville gå ud” er mit tidligere H.C. Andersen vindereventyr, som nu er bearbejdet for de små og udkommet i billedbog med Susanna Hartmanns flotte illustrationer.
Special-pædagogisk forlag som jeg skriver de fleste bøger for er ikke med på bogmessen. De deltager i stedet i de to skolebogmesser i Roskilde og Århus til foråret. Håber der kommer rigtig mange og deltager i bogmessen. Som forfatter er det hvert år en stor glæde at deltage, både fordi jeg møder en masse læsere og lærere, der bruger mine bøger, og fordi jeg selv får inspiration til godt læsestof og inspiration til nye bøger, der skal skrives.

Den nyeste bog i cafe serien
Her i januar blev jeg inviteret til Viborg, hvor jeg skulle fortælle om mit forfatterskab med særlig fokus på, hvilke bøger og andre undervisningsmaterialer, man kan bruge til tosprogede børn og unge. Målgruppen var folkeskolelærere, som arbejdede med denne målgruppe. Det blev en god og givende dag for begge parter. Det var dejligt at se, så stor interesse der var for mine bøger. Specielt havde jeg indtryk af, at Rap for dig og Myldreplakaterne var ukendt for lærerne. Rap for dig er et nyt læseundervisningsmateriale, hvor jeg har lavet små rap tekster, der rimer. Rappene er indspillet med beats og rap, og der er illustrationer til. Børnene kan så lære at læse ved at se teksterne på en skærm og lytte til rappen. De kan bruge kroppen – klappe, rappe, hoppe og på anden måde bevæge sig, så læserytmen kommer ind i kroppen. Myldreplakaterne består af tre plakater, man kan hænge op i klassen, og så hører der masser af quizopgaver til og en god historie, som læreren kan læse op. Myldreplakaterne fungerer lidt som “Find Holger” bøgerne. Og der er meget at gå på opdagelse i. Masser af ord for de tosprogede at prøve kræfter med. Mine bøger “De små tosprogede quizzer” og “De lidt større tosprogede quizzer” og selvfølgelig Cafe-serien med læselet tekster og læs og forstå opgaver faldt også i god jord. Det er dejligt engang imellem at komme ud blandt brugerne og fortælle om det, man går og laver. Og det er også dejligt at få respons. Så tak til lærerne i Viborg.
For nylig var jeg sammen med forfatter Linda Lassen i Mediehuset i Århus for at deltage i en tv-samtale om vores forfatterskab. Vi talte bl.a. om at skrive på et let forståeligt sprog. Linda Lassen er kendt for voksenromanen Den grimme kælling og den netop udkomne roman Hoppers hotel samt mange børne- og ungdomsbøger, hvor den svage part er i fokus. Det er Jyllands Forfattere der står bag disse tv-indslag, som hedder Den blå sofa. Jeg præsenterer et bredt udsnit af mine bøger og taler om mit mangeårige forfatterskab. I foråret skal jeg deltage i dette tv-program igen, hvor jeg skal have en samtale med Per Straarup Søndergård om at skrive bøger til unge. Du kan se tv-interviewet her www.vimeo.com/15832892

Det hører også med til forfattergerningen at deltage i tv- og radioindslag. På torsdag den 2. december kan man i programmet “Det magiske univers” kanal 98,7, lokal radio Århus, høre mig fortælle om mine spirituelle bøger. Man kan høre om min spirituelle kærlighedshistorie fra bogen ”Ørnen mod solen”, interviewbogen “Du er ikke alene”, hvor jeg har talt med 12 danskere, som har haft åndelige oplevelser bl.a. Maya Fridan, Steen Kofoed og Steen Krarup. Man kan også høre om nogle af de spirituelle børnebøger, jeg har fået udgivet. F.eks. Den hvide engel, læselet bøgerne Uri kan flyve, Alfen i haven samt bogen for vegetarer “Grisen der ikke ville slagtes”. Jeg kommer også ganske kort ind på mine psykologiske bøger om parforhold og seksualitet f.eks. ”Ikke i aften, skat!”, “Os to- artikler om parforhold” og “Stolen for døren” samt bogen “Lyt til dig selv”, som handler om at fornemme, hvad der er godt for en selv. Jeg har desuden valgt tre dejlige melodier, man kan lytte til med Lene Siel/John Denver, Josh Groban og Enya. Så tænd for radioen på torsdag, læn dig tilbage og nyd det.
I denne måned har jeg 25 års jubilæum som forfatter. Jeg debuterede i 1985 med ungdomsromanen “Skal vi danse”, og siden er det blevet til over 200 bogudgivelser. Som tiden dog går. I anledning af jubilæet talte jeg med forlaget om at genudgive “Skal vi danse”. Men først skulle jeg læse bogen igennem og se, om der var noget, der var blevet forældet. Jeg må sige, at jeg blev noget overrasket over, hvad der er sket på 25 år. Dengang skrev jeg om pladespillere. Unge mennesker der ikke kunne få fat i hinanden, fordi de ikke kunne komme til en telefonboks, breve og frimærker der skulle skaffes ved invitationer til en 18 års fødselsdag. Ja, meget er ændret, og vi lagde ideen med genudgivelsen på hylden. Jeg fejrer jubilæet med samarbejdspartnere, familie og venner og laver en stor bogudstilling. Jeg glæder mig til at vise de fremmødte mine over 200 bøger ligge fremme på bordet – og ja, så glæder jeg mig også til at vise, hvilke bøger der er på vej. For der skal også være en udstilling om kommende bøger. ”Super Sofie og Søstertyven” er ved at blive trykt, “Lyset der ikke ville gå ud” bearbejdet til billedbog er ved at blive tegnet, “Nice eller nederen” er ved at blive sat op og meget mere er på vej. Jeg er glad for alt det, jeg har nået i de 25 år og vil gerne takke alle mine læsere gennem årene. Indvandrere der skal lære dansk, børn og unge i folkeskolen, børn og forældre der læser mine billedbøger og hygger sig med mine quizbøger, voksne der læser mine romaner, noveller, eventyr og fagbøger. Uden læsere var der ingen forfatter.
Så nærmer julen sig, og jeg læser højt på cafeen “Hos Sofies forældre”, Frederiksgade 74, Århus C, fredag den 4. december kl. 15 af min nye julebog “De uartige nisser”. Den er skrevet for børn, men barnlige sjæle kan også lytte med. Der er mulighed for at købe kakao, boller, kaffe og kage, og der er gratis entre. Man kan også købe mine små læselet bøger om julen f.eks. Nis bøgerne, Jul gennem tiden eller De små julequizzer. Du kan gå ind på min hjemmeside www.kahlburg.dk og læse mere om julebøgerne.
Det er efterår og tid til bogudgivelser. På min hjemmeside www.kahlburg.dk kan man læse mere om de nyeste bøger. Men her er lidt om de fire nye læselet bøger for børn. Drengene vil nok finde “Ud i rummet” spændende. Det er en læseletbog på lix 6 – 8 om Jesper Nygård, der gerne vil være astronaut. Han var blandt de tre danskere, som blev udvalgt af ESA, som mulig kandidat til stillingen som atronaut. Bogen er udgivet i serien “Værd at vide”. I samme serie er udkommet “Jul gennem tiden”. En oplagt bog at læse i skolen op til jul. Her lærer børnene om, hvordan julen er opstået, og hvordan den har udviklet sig. I serien “Lette bibelhistorier” er udkommet to nye læselet bøger. Det er “Ilden” om Sodoma samt “Ægypten” om de ti plager. Til begge bøger findes der debatoplæg, som man gratis kan hente på forlagets hjemmeside www.spf-herning.dk Begge bøger er egnet til at læse i kristendomstimerne eller i dansktimerne.
Skoleåret er begyndt, og børnene i indskolingen skal lære at læse. Til det brug får jeg og Morten i dag udgivet ”Rap for dig” som er et materiale til kreativ læsetræning for børn i de første klasser. Hver rap er rappet af min søn Morten Ahlburg, kendt fra tv programmet talent 2008. Nyt og sjovt at arbejde sammen med min søn. Der er 12 rap med en lille historie, der er opsat i tekster med illustrationer, indspillet på cd og med lærervejledning. Så må vi håbe, der kommer gang i den alternative læseundervisning i folkeskolen, for nu er der mulighed for at få musik, rytme, bevægelse og læsning til at gå op i en højere enhed. Man kan læse mere om materialet på forlagets hjemmeside www.spf-herning.dk
Så er sommerferien forbi og bogudgivelsens tid kommet. Jeg lægger ud med to vikingebøger om Tora. Titlerne er “Tora og hornet” og “Tora og lynet”. Det er læselet bøger for børn i 1. – 2. klasse udgivet på Special-pædagogisk forlag. Historierne foregår i vikingetiden, og hovedpersonen er den stærke, modige og nysgerrige pige Tora. Forud for serien har der være reseach bl.a. på Moesgaard og ved vikingetræf i Århus. Det nytter jo ikke, at mobilen eller computeren sniger sig ind i omgivelserne! De to første titler i serien udkom for et halvt år siden og hedder “Tora røver en by” og “Tora og bjørnen”. Er spændt på, om børnene tager godt imod de nye bøger.




Nye kommentarer