Så er sommerferien forbi, og det er tid til nye bogudgivelser. Jeg lægger ud med udgivelsen af billedbogen Luksusdyret Lulu for de 3 – 8 årige. Bogen handler om luksusdyret Lulu, der elsker at blive opvartet. Hun er et rigtigt luksusdyr, der får alt, hvad hun peger på. Musene i skoven er hendes tjenere, og de må arbejde dagen lang. Men hvad gør Lulu, da hendes tjenere en dag er væk?
Bogen er inspireret af de mange børn og unge, der har udviklet sig til rigtige luksusdyr. Børn, der forventer at få alt, hvad de peger på uden selv at røre en finger, og som kræver mærkevarer. Jeg håber, at børn og voksne kan få sig en god snak, når de læser bogen om det at yde og nyde. Og så er det jo altid rart at vide, hvordan et luksusdyr ser ud.
Post link på Facebook


0 Kommentar til “Nutidens luksusdyr”