EMNEQUIZ – for 2 – 5-årige

 

QUIZ OM FARVER

er en bog med over 400 spørgsmål til de 2 – 5-årige, som er i gang med at lære farverne at kende. På en sjov og legende måde stimuleres børnene til at interessere sig for alle farverne og kategorisere ud fra dem. Spørgsmålene stilles inden for de emner, barnet kender såsom dyr, natur, kroppen, mad, jul, sange og eventyr. Børnene får på en ny og anderledes måde afprøvet deres viden om farver på det, de kender, og samtidig får de udvidet deres paratviden. Forlaget Mikro. Pris kr. 99.

Anmeldelse:

Lektør Elisabeth Bennetsen: Et udmærket lille hæfte, som jeg tror kan være fint at tage frem i både hjem og institution og lige køre et par quizzer af f.eks. som indledning til morgensamling eller såmænd også ude på bibliotekerne før en rime eller eventyrtime. Flere af quizzerne kan også bruges af to-sprogede børn. Forfatteren har lavet andre quizbøger for samme målgruppe.