LÆSEVÆRKSTEDET, RØDT NIVEAU – LÆSELET

I 1994 udtænkte jeg sammen med Special-pædagogisk forlag en ide. Nemlig at jeg skulle skrive lette romaner for voksne tosprogede og læsesvage voksne. Romaner, som var opdelt i fire niveauer efter sværhedsgrad, og romaner som talte til den voksne læser, selv om sproget var enkelt og historien let forståelig. Jeg blev redaktør på serien, som fik navnet Læseværkstedet, og samtidig blev jeg forfatter på serien. Det blev en stor succes og er det stadig, og der er udkommet over 50 bøger i Læseværkstedsserien, hvoraf jeg har skrevet en stor del. Men andre forfattere er også kommet til med årene. Der er et stort behov for mange titler til læsesvage unge og voksne. Bøger der er relevante, vedkommende og spændende. Er læselysten først skabt, fortsætter interessen og lysten til at fordybe sig i en god bog. Læseværkstedet har et stort udbud af frilæsningsbøger på forskellige niveauer. De fleste af bøgerne er ren fiktion, men nogle er inspireret af virkelige begivenheder. Nedenstående bøger er på rødt niveau i Læseværkstedet og det laveste niveau, lix 7 – 10. Alle bøgerne på rødt niveau findes også som e-bøger. Der er også lydbøger og opgaver til nogle af titlerne. Læseværkstedet er udkommet på Special-pædagogisk forlag.

ILD I KØKKENET

handler om parret Jacob og Lone. Det er bog nummer seks i serien om Restaurant Petit. Jacob ejer nu restaurant Petit og restaurant Grande, og det hele går godt, indtil den dag en kokkeelev sætter ild til køkkenet i Grande, da han frituresteger. Jacob skal nu til at genopbygge køkkenet, og hvad gør han, med alle de gæster, der har bestilt bord? Mens Jacob har travlt med sine restauranter, tænker Lone på at blive selvstændig frisør. Hun vil gerne købe en salon. Mon det lykkes? Pris kr. 92,50.

Anmeldelse:

Lektør Stine Grabas: Ild i køkkenet er 6.del af serien om kokken Jacob, men den kan læses selvstændigt. Det er en fin fortælling, som hører til de aller letteste. Anbefales til læslet hylden.

ALENE

handler om Inge og Per, der er gift. De har været gift i 24 år. Nu vil Per skilles. Han har nemlig mødt en anden. Inge føler sig alene og fortabt. Pris kr. 61. Bogen er også oversat til svensk.

Anmeldelser

Lektør, Inger Aarup-Kristensen: Kirsten Ahlburg er mester for en lang række bøger i serien Læseværkstedet, som består af letlæsningsbøger for unge og voksne. På trods af superkorte sætninger, korte afsnit og lette ord er det lykkedes at fortælle en vedkommende historie, der især vil finde læsere blandt midaldrende kvinder med læseproblemer og udlændinge, der skal lære dansk. Det er lykkedes forfatteren at gøre sin hovedperson til en person af kød og blod, som læseren kan identificere sig med. Forsiden, der viser et veldækket bord med rødvin og levende lys bag et brudebillede i en ramme med knust glas, er meget dækkende for indholdet og vil tiltale målgruppen af voksne kvinder.

AOF-bladet, Karen Margrethe Sørensen: Historierne lægger op til aktuelle samfundsemner og dermed diskussion af mange forskellige sider af dansk kultur og levevis. Bøgerne kan derfor varmt anbefales i undervisningen af voksne læsesvage og fremmedsprogede.

BARNET

handler om Mie og Henrik, der er gift. De vil gerne have et barn, men Mie kan ikke blive gravid. De beslutter sig for at adoptere et barn. Efter mange møder, spørgsmål og undersøgelser bliver de godkendt til adoption. De indretter værelse, køber udstyr og legetøj – og endelig kan de rejse til Afrika for at hente deres lille pige. Pris kr. 70.

Anmeldelse

Lektør, Kirsten Katholm: Et kort handlingsforløb skrevet i et enkelt sprog med mange dialoger. Sætningerne er korte, ordforrådet er begrænset og satsen er stor og tydelig. Bogen beskriver et aktuelt og relevant tema, og personerne og miljøet vil kunne genkendes af mange læsere.

CYKLEN

handler om Peter, der glæder sig til at holde weekend med sin familie. De venter ham med kaffe og kage. Peter cykler hjem. Det er en dejlig dag, og solen skinner. Mens Peter cykler, nærmer en knallert sig. Peter cykler ind til siden, så den kan komme forbi. Men manden på knallerten kører ikke forbi. I stedet stjæler han Peters taske og jakke. Peter får et skub. Cyklen vælter, og Peter falder ned i en grøft. Han råber på hjælp, men ingen kan høre ham. Pris kr. 65.

Anmeldelse

Lektør, Kirsten Katholm: Personerne er sprogligt set enkelt og udmærket beskrevet. Indholdsmæssigt rummer bogen et nutidigt og overskueligt handlingsforløb fra den danske hverdag.

Dansk Audiologopædi, Natasha Epstein: Det er dejligt med flere små, lette bøger med et voksent indhold til unge og voksne indvandrere/flygtninge samt ordblinde/læsesvage, der lige er begyndt at knække “koden”. Der står ikke ret mange ord på hver side, hvilket gør det meget overskueligt at komme igennem bøgerne, der er fra 31 til 58 sider.

Folkeskolen, Tove Kettner Heiberg: Cyklen vil kunne anvendes som frilæsningsbog. Absolut læseværdig.

DÅBEN

handler om parret Lone og Jacob. Det er femte bog om den lille familie. Serien består af følgende titler: Et år i Paris, Restaurant Petit, Tillykke, Kok i tv, Dåben. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. I denne bog er deres første barn Emil blevet 2 måneder gammel, så det er ved at være tid til barnedåb. Hvad skal han hedde til efternavn? Hvornår og hvor skal de holde barnedåben? De beslutter sig for en lille fest med den nærmeste familie og bedste venner med frokost på restaurant Petit bagefter. Samtidig med at dåben planlægges har Jacob travlt som kok og ejer af restaurant Petit. Og nu har han planer om at gøre restauranten til en gourmet restaurant. Hvordan skal der blive tid til alt det, han skal nå? Pris kr. 92.

Anmeldelse

Lektør, Stine Grabas: Ahlburg har skrevet en uendelig lang liste af bøger og kræver vist ingen yderligere introduktion. Dagligdags læsning for de læsesvage unge og voksne. Absolut i den lette ende af skalaen.

EN GAMMEL VEN

handler om Hanne, der er en ældre dame. Hun og Niels fik aldrig nogen børn. Nu er Niels død. Det er hendes søster også, og for første gang skal Hanne holde jul alene. Hun har ingen julemad, ingen lys eller gaver, kun 2 nisser på reolen. Om eftermiddagen går Hanne i kirke. De synger mange julesange. Hanne elsker at synge. Mens hun holder en lille pause i sangen, lytter hun. Hun hører en smuk, dyb stemme. Den kommer fra en mand bag hende. Hun kender stemmen, men hvor fra? På vej ud af kirken, ser hun manden bag stemmen. Han er en gammel ven, som sang i samme kor som Hanne for 50 år siden. Pris kr. 103.

Anmeldelse

Lektør, Jytte Bræmer: En lille lavmælt fortælling om næstekærlighed og ensomhed med en tone af sorg, men samtidig en stille optimisme. Bogen indeholder flere temaer til diskussion i den undervisningssammenhæng, den er tænkt til. Som sædvanlig, når det er Kirsten Ahlburg, der er forfatteren, er det et godt bud på genren. En lille letlæst bog for voksne i den letteste ende, der handler om ensomhed i julen.

EN TYV

handler om Bo og Ann, der har en datter. Hun hedder Sara. Sara får en hund, som hun er meget glad for. En dag da familien kommer hjem til huset, står hoveddøren åben. En tyv har været der, og hunden er væk. Selv om de leder længe, kan de ikke finde den. Pris kr. 65.

Anmeldelser

Lektør, Jytte Bræmer: Teksten er sat op i små vers, hver på maksimalt 5 linjer. De længste sætninger består af 5-6 ord, og bogen har et meget lavt lixtal. Trods dette udgangspunkt formår forfatteren som altid at få en fin lille fortælling ud af det. Trods de nævnte sproglige begrænsninger er der i bogen en fin og respektfuld tone overfor læseren.

Læsepædagogen, Birthe Damgaard: Bogen er god og letlæselig med dramatik, hvilket giver spænding og læselyst. Der er flotte farverige illustrationer, og omslaget er indbydende.

ET ÅR I PARIS

handler om parret Lone og Jacob. Det er første bog i en serie på fem bøger med titlerne Et år i Paris, Restaurant Petit, Tillykke, Kok i tv, Dåben. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. I denne første bog møder vi Lone og Jacob. Lone er frisør. Hun bor i en lille lejlighed sammen med Jacob, der snart bliver uddannet som kok. Jacob drømmer om sin egen restaurant, men vil først dygtiggøre sig ved at arbejde et år som kok i Paris. Lone bryder sig ikke om tanken om at bo i Paris. Hun er glad for sit arbejde og deres lejlighed, og hun er bange for, at hun vil savne sine forældre. Det er kun et år, men et år kan være lang tid, hvis man er ked af det. Pris 78 kr.

Anmeldelser

Læsepædagogen, Ingeborg Mohr: Jeg må uden forbehold sige alt muligt godt om både ovennævnte bøger og om hele serien “Læseværkstedet”: Bøgerne har et ungt eller voksent indhold, der er værd at læse – som man er nødt til at læse færdig, og som indimellem kan give tårer i øjnene. Den kan bruges i specialundervisningen, til unge og voksne mindre gode læsere, som gerne vil læse bøger med et ikke-barnligt indhold. To-sprogede elever kan få et godt indtryk af dansk levevis.

Folkeskolen: Den er fortalt i et meget let sprog. Lydbåndet er indtalt i moderat tempo. Indlæsningen er god. Den enkle handling, et let sprog, læsevenlig typografi og indlæsning på bånd gør, at materialet er særdeles velegnet til målgrupperne.

Lektør: Læseværkstedet udgiver her i sin allerletteste røde serie en fin lille bog, der egner sig for læsesvage unge og voksne og tillige kan anvendes i begynderundervisningen af unge fremmedsprogede. Rent læseteknisk er der tale om et niveau der svarer til ca. 2. klasse; opsætningen med små tekstafsnit og korte sætninger virker overskuelig og forsidens fotocollage appellerende. Jeg synes at den erfarne forfatter endnu engang har fået skruet en vedkommende og samtidig enkel hverdagshistorie sammen, der passer fint til voksenafdelingens samling af letlæste bøger.

FAR

handler om Henrik. Han har en kæreste, Marie, der er gravid, men Henrik vil ikke have barnet. Han vil være læge. Det kræver hårdt arbejde. Han har hverken tid eller råd til et barn nu. Marie og Henrik bliver uvenner og skilles. Hun vælger at få barnet, selv om hun er alene. Pris kr. 78.

Anmeldelser

Lektør, Eva Lodal: En lille bog for unge og voksne begynderlæsere i den allerletteste ende af serien Læseværkstedet. Ordforrådet er enkelt og hentet fra den dagligdag, som også meget læsesvage er fortrolige med, sætningerne er korte, om nødvendigt delt på to linjer, og beskriver mest konkrete handlinger. Bogen tager fat i flere problemstillinger og vil nok være god som udgangspunkt for snak i en gruppe læsere.

Folkeskolen, Tove Kettner Heiberg: Far er en meget let bog. Alligevel lykkes det at opridse en lille skæbnefortælling.

HJÆLP, JEG DRUKNER

handler om Peter, der skal med sin børnehaveklasse på udflugt. Forældre og søskende er med. De spiser madpakker og spiller fodbold. Peter og Simon leger godt sammen i en båd. Båden synker og Simon falder i vandet. Han kan ikke svømme og råber om hjælp. Bogen bygger på en sand historie. Pris kr. 65.

Anmeldelser

Lektør, Beth Høst: Med de få midler, der er til rådighed i det meget enkle sprog, skildres en dramatisk situation, både oplevet af moderen og af drengen. Alt ender på bedste vis, men den lille familie er alligevel meget bevidste om, hvor nemt det kunne være gået galt. God og vedkommende historie, der både fortæller noget om sociale kulturer og omsorg for hinanden. Dejligt og ikke for nuttet forsidebillede af to små knægte med en robåd på små krappe bølger i baggrunden.

Læsepædagogen, Birthe Christiansen: Den er fortalt meget livagtigt især set fra den voksnes side. Godt skrevet i et enkelt og forståeligt sprog. Forsiden udgør illustrationen. Bogen kan anbefales.

HVOR ER BO?

handler om Bo på 6 år, der for første gang får lov til at hente morgenbrød helt selv. Anne og Ole er nervøse, for han kommer ikke hjem. De leder efter ham, men kan ikke finde ham. Til sidst ringer de til politiet. Hvor er Bo? Pris kr. 40.

Anmeldelse

Lektør, Poul Wibbert Esberg: Det er tit et problem at lave bøger til læseværkstedet, som sprogligt og indholdsmæssigt er i orden, men begge dele er lykkedes godt. Alle tre bøger bruger et næsten dagligdags emne og beskriver det varmt, ægte og med indføling. Der kan blive en god samtale om de tre emner.

HÆL OG TÅ

handler om Frank, der er postbud. Han savner at få en kæreste. Han vil gerne have kone og børn. Frank er en stille og genert mand, så det er ikke så lige til. Frank kan godt lide at danse, så han melder sig til et kursus i line dance. Her støder han bogstaveligt talt ind i Joan. Pris kr. 98. Bogen er også udkommet på svensk.

Anmeldelser

Lektør, Hans Radsted: Det er en sød og positiv historie, skrevet i et godt tilrettelagt sprog, som formidler den ukomplicerede historie på bedste vis. Undervisere på sprogcentre får her endnu et udmærket materiale at arbejde med, og de fleste af os tænder jo på en vellykket kærlighedshistorie. Bogen kan også bruges til læsetræning i folkeskolens ældste klasser.

Uddannelsesbladet, Steen Gottlieb: Kort-romanen Hæl og tå er Kirsten Ahlburg, når hun er bedst. Med et meget lille ordforråd og en helt enkel syntax er hun i stand til at lave en fin, velkomponeret historie med tydelige persontegninger. Som ganske få personer har Kirsten Ahlburg udviklet et talent for at skildre en menneskelig problematik og skabe en helstøbt fortælling inden for de meget stramme rammer, der gælder, når man skriver for læsesvage eller begyndere i indvandrerundervisningen.

Dansk Audiologopædi, Natasha Epstein: Bogen er absolut anbefalelsesværdig til unge og voksne, der er ved at komme i gang med læsningen.

KOK I TV

handler om parret Lone og Jacob. Det er fjerde bog i serien med titlerne: Et år i Paris, Restaurant Petit, Tillykke, Kok i tv, Dåben. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Kok i TV handler om Jacob, der har sin egen restaurant. Han får mulighed for at komme i tv og bruger al sin fritid på at lave den bedste menu. Men Lone synes, at han har for travlt og glemmer alt om hende og deres lille søn Emil. Pris kr. 93.

Anmeldelse

Lektør, Stine Grabas: Hensigten er en let bog, og det opfylder den fuldt ud. Ahlburg er en gammel kending, så hun ved, hvad der skal til. Fin letlæselig historie for læsesvage unge og voksne i den letteste ende af skalaen.

 

LÆGEN

handler om Nina, der er nervøs, fordi hun skal opereres for første gang. På hospitalet møder hun Jacob. Han er læge, men også en ung mand, som Nina godt kan lide. Pris kr. 98.

Anmeldelse

Lektør, Jytte Bræmer: En brugsbog, der opfylder formålet på udmærket vis indenfor den meget snævre ramme.

Dansk Audiologopædi, Natasha Epstein: Umiddelbart en helt klassisk lægeroman, men Kirsten Ahlburg får fortalt historien, så den virker mindre urealistisk. Det er rart med en bog mere på rødt niveau – der er ikke det store udvalg af helt lette tekster med et voksent indhold.

 

RESTAURANT PETIT

handler om parret Lone og Jacob. Det er anden bog i serien på fem bind med titlerne: Et år i Paris, Restaurant Petit, Tillykke, Kok i tv, Dåben. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Bogen handler om Lone og Jacob, der nu er rejst til Paris, hvor de efter planen skal bo et år. Jacob er glad for at bo der. Han er kok og laver fransk mad. Lone er ikke så begejstret. Hun er arbejdsløs, taler ikke fransk og har ingen venner. Hun savner Danmark. Lone melder sig til et sprogkursus. Det sætter fart i tingene. Pris kr. 98.

Anmeldelser

Lektør, Kirsten Katholm: Fortællingen om Lone og Jacob er en realistisk hverdagsfortælling. Dens temaer vil være aktuelle og relevante for mange unge, der gerne vil tage på kortere ophold i udlandet.

Dansk Audiologopædi, Natasha Epstein: Det er en god historie i et let sprog til unge og voksne, der er på vej til at knække læsekoden (de svageste ordblinde, kursister på sprogskolernes Danskuddannelse 1, afasiramte m.fl.). Desuden er temaet tankevækkende: hvordan ville man selv reagere, hvis man var i et fremmed land og ikke kunne sproget? Hvordan mon fremmede i Danmark har det?

Folkeskolen, Tove Kettner Heiberg: Bogen er velskrevet i et let og godt sprog. Lixtallet er cirka ti. Materialet er beregnet til unge og voksne med læseproblemer og til indvandrere, der skal lære dansk. Det anbefales til målgrupperne.

Svensk lektør Kristofer Flensmarck: I Ahlburgs vardagsnära prosa placeras det i stora drag trivsamma förvecklingsdramat i centrum.

TILLYKKE

handler om parret Lone og Jacob. Det er tredje bog i serien med titlerne: Et år i Paris, Restaurant Petit, Tillykke, Kok i tv, Dåben. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. I denne bog  åbner Jacob sin egen restaurant. Han er glad, men arbejder meget hårdt. Restauranten har mange gæster, så han har travlt. Lone drømmer om det kommende bryllup og det barn, de skal have. Hvornår skal de få tid til det hele? Pris kr. 93.

NABOEN

handler om Mette, der elsker sin have. Men så får hun nye naboer, og de har en hund, der løber ind i hendes have gennem et hul i hækken. Den knækker hendes blomster, og Mette er bange for den. Den nye nabo henter hunden, men undskylder ikke. De holder fest om aftenen med alle vinduer åbne, så den høje musik lyder vidt omkring. Den dybe bas runger i Mettes ører. Det er umuligt at sove, og det bliver ikke bedre af, at folk er gået ud i haven. Mette er både vred og ked af det. Hun havde glædet sig til nye naboer, men det går rigtig dårligt. Det bliver den toårige Oscar, der løser hårdknuden. Pris kr. 93.

Anmeldelse

Lektør, Stine Grabas: Ahlburg har skrevet en uendelig lang liste af bøger og kræver vist ingen yderligere introduktion. Begge bøger er meget jordnære og handler om dagligdagens små udfordringer. Dagligdags læsning for de læsesvage unge og voksne. Absolut i den lette ende af skalaen.

VI SKAL FLYTTE

handler om Martin, der er arbejdsløs lærer. Han har søgt arbejde i Århus, hvor han bor, men han har ikke fået noget job. Nu vil han søge i andre byer, men det er hans kæreste Sofie ikke glad for. Hun vil ikke flytte og slet ikke til en lille by som Tønder. Pris kr. 103.

Anmeldelse

Lektør Stine Grabas: Fin beskrivelse af, hvor frustrerende det kan være at være arbejdsløs, og at det ikke altid er nemt i et forhold, når man skal flytte for at få arbejde. Vedkommende historie for læsesvage. Absolut i den lette ende, anbefales til målgruppen.