#UNGLETLÆST

#Ungletlæst er en serie af særligt letlæste bøger med meget lavt lixtal til unge 13 – 17-årige og tosprogede unge med et lille kendskab til dansk. Serien er på lix 5 – 10 og indeholder historier med relevante og aldersvarende emner, der lægger op til debat. Serien udkommer på forlaget Turbine. Pris pr. bog kr. 120.

BUNKER

handler om Oscar, der vil holde fest med sine venner i en bunker. Det er en fed fest. Men ud på natten falder folk om en efter en. Noget er helt galt!

Anmeldelser:

Ingelise Blom Hansen: Temaerne fest, druk, drugs og kærlighed er altid aktuelle for de 13 – 16-årige. Sproget er letlæst, og der skrives i en nutidig tone. Her leveres spænding og en god lille kærlighedshistorie. Handlingen og spændingen holdes hele vejen, så selvom man er lidt læsetræt eller har svært ved at læse, får man lyst til at fortsætte til slutningen. Anbefales indkøbt til PLC og folkebibliotek.

litteratur_til_danskfaget: Det er bøger til udskolingselever, der har svært ved at læse, men samtidig vil have en fortælling. Køb dem til PLC – de bliver revet væk. Selv om det er lavt lix, er der smæk på handlingen, og min egen søn i 9. klasse, der er ordblind er virkelig glad for disse bøger.

KAGER

handler om Astrid, der har fået job i Føtex. Hun skal sælge brød og kager. Uhm. Der er masser af kager. Astrid kan vist godt tage et par stykker med hjem. Der er ingen, der ser det. Eller er der?

Anmeldelser:

Lektør Stine Bille: Det er en rigtig god og realistisk bog, som de fleste unge kan relatere til. Det kan være meget svært at skrive en god og nuanceret historie, når man skal skrive med lavt lixtal. Her er det lykkedes meget fint. Anbefales til skolernes PLC og folkebibliotekerne.

litteratur_til_danskfaget: Det er bøger til udskolingselever, der har svært ved at læse, men samtidig vil have en fortælling. Køb dem til PLC – de bliver revet væk. Selv om det er lavt lix, er der smæk på handlingen, og min egen søn i 9. klasse, der er ordblind er virkelig glad for disse bøger.

BALLADE

handler om Lasse, der til halloween går rundt og samler slik sammen med sine nye venner. De er alle klædt i sort tøj og med hvid maske. Og det er der en grund til. For selv om de går fra hus til hus og råber “slik eller ballade”, har de helt andre planer. Mon der bliver ballade?

Anmeldelse:

Lektør Lisbeth Thue Hansen: Historien er spændende og medrivende. Læseren kommer ind under huden på hovedpersonen, da man fornemmer hans angst og inderste tanker. Fortælleren er en troværdig og realistisk jeg-fortæller. Lasse ved, hvad der er rigtigt og forkert, men denne aften følger han med for at blive accepteret. Sætningerne er korte, og sproget er ungt og realistisk. Bogens indhold og handling er relevant for unge læsesvage i udskolingen og anbefales købt til alle biblioteker.

VÆK

handler om Line, der synes, at alt er noget lort. Mor og far skændes. Kæresten Martin har lige kysset med Lines veninde Mille, og i Netto skal Line sige “Hav en god dag”, selv om alt er noget rod. Line orker ikke mere. Hun må væk. Bare væk!

Anmeldelse:

Lektør Stine Bille: Selvom sproget er let, er indholdet fyldigt, og det er en tankevækkende bog til læsesvage unge med et alderssvarende indhold. Bogen handler om at føle sig ensom og svigtet og samtidig om, hvor vigtigt det er at få talt sammen også om det, der er svært. Anbefales til PLC og folkebiblioteker.

FUCK CORONA

handler om Signe, der oplever, at den nye corona virus er kommet til Danmark. Den kan smitte og er farlig. Derfor lukker Danmark ned. Alt bliver lukket. Skoler, barer, cafeer. Og man må kun samles ti. Signe savner sine venner. Mon hun kan lade være med at feste?

Anmeldelser:

Lektør Mette F. Dyreborg: En rigtig spændende og relevant bog om corona og virussens betydning for unges sociale liv. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog med korte sætninger, der samtidig med at være lettere at læse også skaber tempo og spænding. Rigtig store anbefalinger.

Vordingborg Bibliotek: “Fuck Corona” – det har vi vist alle lyst til at sige i øjeblikket. I bogen følger vi Signe, da Danmark lukker ned. Det er ikke nemt at være ung, når man ikke må komme i skole eller mødes med vennerne. Bogen er letlæsning for unge, lixtal 6.

BJERGET

handler om Carl og Emma, der er på deres første fælles ferie på den spanske ø Gran Canaria. De vil bruge den første dag på øen til at vandre op på et bjerg. Men de farer vild og må overnatte i en hule på bjerget. Hvordan mon de klarer sig?

Anmeldelser:

Lektør Jeanette Pejtersen:  Det er en rigtig god, realistisk og spændende bog, som de fleste unge kan relatere til. Det kan være meget svært at skrive en god og nuanceret historie, når man skal skrive med lavt lixtal. Her er det lykkedes meget fint. Anbefales indkøbt.

Binebogorm: Bjerget handler om Carl og Emma, der er taget til Gran Canaria med Emmas forældre. Den rammer indholdsmæssigt de emner, som optager unge. Der er ingen undskyldning for ikke at læse bøgerne i #ungletlæst.

HOP

handler om Noah og Anton, der kører ud til Storebæltsbroen. Noah vil hoppe i vandet fra broen, mens Anton filmer det. Men det går ikke helt efter planen, og det bliver en dyr affære for de to unge fyre.

Anmeldelse:

Lektør Mette F. Dyreborg: En rigtig spændende bog, som tematisk rammer unge mennesker. Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog med korte sætninger, der samtidig med at være lettere at læse også skaber tempo og spænding. Rigtig store anbefalinger.

TAXA

handler om den 18-årige Simon, der lige har fået kørekort. Han låner sin brors bil og kører lidt rundt i byen. Så får han en ide. Kan han ikke bruge bilen til at køre folk hjem i? Så kan han lege taxa og tjene nogle penge.

Simons ide lykkes, og han tjener hurtigt op til en lille brugt bil. Men lige før han skal købe bilen, går det galt.

Anmeldelser:

Lektør Henrik Munch Jørgensen: Det er en god letlæst ungdomsbog, som tager læseren seriøst. Det lave lix hæmmer ikke historien, som både er fængslende og giver stof til eftertanke. Det lykkes som altid for Kirsten Ahlburg, uanset om læseren er 6 eller 16 år, at skrive en letlæst bog med indhold og nerve, som målgruppen kan relatere til. Der udgives alt for få letlæste bøger, som unge læsere med læsevanskeligheder kan relatere til og identificere sig med. Denne bog dækker en del af behovet og anbefales.

Læselyst.dkEn bog om at gribe chancen, når den byder sig – uden helt at tænke over konsekvenserne.

ALARM

handler om Clara, der har set en flot kjole. Den er hvid og sort. Den kjole må hun bare have. Kjolen er dyr. Hun har ikke penge til den. Men der er andre måder.

Anmeldelser:

Lektør Mette F. F. Dyreborg: Rigtig fin letlæsningsbog til unge. Bogen er spændende og godt fortalt i et enkelt sprog, og den behandler et dilemma, som mange unge kommer til at stå overfor. Rigtig store anbefalinger.

Skolebib: Let læste bøger for unge med vigtige emner! Flot at kunne skrive så vedkommende på kun lix 5. Og sproget flyder fint.

EN NAT I IKEA

handler om Carla og Lea, der er en tur i Ikea. Lea foreslår, at de skal prøve at sove i Ikea en nat og efter lidt overvejelser er Carla med på ideen. De to piger gemmer sig i et skab, da Ikea lukker. Mon de bliver opdaget?

Anmeldelse:

Lektør Lisbeth Thue Hansen: “En nat i Ikea” har et spændende, realistisk og overraskende indhold, om et par teenagere der får en skør ide. Sproget er nuanceret på trods af det lave lixtal. Forfatteren skriver en veldrejet og spændende historie, inspireret af et YouTubeklip, hvor unge overnatter i Ikea. Her får unge, der har svært ved at læse tykke bøger, mulighed for at læse en realistisk og spændende fortælling.

Ordblindeundervisning.nu: Ung let læst er en fantastisk serie til de unge. Endelig er der kommet en letlæst serie med et alders-svarende indhold, som er målrettet unge mennesker med læsevanskeligheder. Titlerne på bøgerne er velvalgte og fantasifulde. Forsidebilledet og farverne henvender sig til unge mennesker. Serien kan på det varmeste anbefales til unge mennesker.

LÆNKEN

handler om Anton, der går fuld hjem fra en fest. Han er sammen med sine venner, og de går hårdt til den på vej hjem. Et busskur bliver smadret. Der bliver ridset biler og hoppet på et biltag. Nogen har tilkaldt politiet. Mon de når at slippe væk?

Anmeldelser:

Lektør Pia Gunilla Park: En rigtig spændende og tankevækkende bog til læsesvage unge med et alderssvarende indhold og et layout, der ikke taler ned. Det er fedt at opleve, at indholdet kan og vil så meget og samtidig holder sig til et lixtal på 5. Anbefales helt klart.

Ordblindeundervisning.nu: Ung let læst er en fantastisk serie til de unge. Endelig er der kommet en letlæst serie med et alders-svarende indhold, som er målrettet unge mennesker med læsevanskeligheder. Titlerne på bøgerne er velvalgte og fantasifulde. Forsidebilledet og farverne henvender sig til unge mennesker. Serien kan på det varmeste anbefales til unge mennesker.

Binebogorm: Lænken af Kirsten Ahlburg er en bog for unge med et realistisk og relevant indhold skrevet i et let sprog.

Skolebib: Let læste bøger for unge med vigtige emner! Flot at kunne skrive så vedkommende på kun lix 5. Og sproget flyder fint.

HJULET

Handler om Carl, der er vild med biler. Men hans far har kun råd til en gammel Skoda. Da faren til en ny klassekamerat får en ny Volvo, får Carl en idé. Han finder frem til bilen og sætter sig ved hjulet. Han tager en svensknøgle frem. Bolten er let at dreje.

Anmeldelser:

Lektør Ingelise Blom Hansen: En fin og aktuel letlæsningsbog for den læsesvage unge. Her tales ikke ned til læseren. Ahlburg har før brugt aktuelle emner i sine bøger. Det er en god ide og vil helt sikkert appellere til de unge læsere. Anbefales. Bogen er et godt tilbud til de unge, som har rigtig svært ved at læse, men gerne vil have bøger, som har et alderssvarende indhold.

Læselyst.dk: #ungletlæst er serien til de teenagere, der har svært ved at læse tykke og svære bøger og er for gamle til at læse om en ko på en mark. De har brug for bøger, der ikke er barnlige, men har et indhold, der fanger dem og rammer ind i deres hverdag.  Hjulet er en spændende bog om misundelse og om ikke at tænke over konsekvenserne af sine handlinger.