Tag arkiv for 'bibelhistorier'

Nye læselet bøger

Det er efterår og tid til bogudgivelser. På min hjemmeside www.kahlburg.dk kan man læse mere om de nyeste bøger. Men her er lidt om de fire nye læselet bøger for børn. Drengene vil nok finde “Ud i rummet” spændende. Det er en læseletbog på lix 6 – 8 om  Jesper Nygård, der gerne vil være astronaut. Han var blandt de tre danskere, som blev udvalgt af ESA, som mulig kandidat til stillingen som atronaut. Bogen er udgivet i serien “Værd at vide”. I samme serie er udkommet “Jul gennem tiden”. En oplagt bog at læse i skolen op til jul. Her lærer børnene om, hvordan julen er opstået, og hvordan den har udviklet sig. I serien “Lette bibelhistorier” er udkommet to nye læselet bøger. Det er “Ilden” om Sodoma samt “Ægypten” om de ti plager. Til begge bøger findes der debatoplæg, som man gratis kan hente på forlagets hjemmeside www.spf-herning.dk  Begge bøger er egnet til at læse i kristendomstimerne eller i dansktimerne.