Så nærmer juletiden sig, og jeg har som forfatter masser af gode julebøger liggende, som børn kan hygge sig med. Jeg har netop fået udgivet to nye Nis bøger om Nis, der bor på loftet hos Teas familie. De nye titler er: Nis og anden og Nis i Tivoli. De er en del af Nis serien, som nu består af 14 titler og kan læses højt for børn helt fra 3 års alderen, men de er beregnet til selvlæsning for begynderlæseren og ligger på lix 5. For de 5 – 7 årige har jeg udgivet De små julequizzer med masser af spændende julespørgsmål. I serien værd at vide kan man i min bog Jul gennem tiden læse om, hvordan vore juletraditioner blev til. Det er også en bog for begynderlæseren. Til Santa Lucia dag er der bogen Lys i håret, og i julemåneden kan man læse om, hvordan julemanden blev til i De tre tønder. Begge bøger er også for begynderlæseren. Er børnene lidt større kan man læse mine juleeventyr “De uartige nisser”. Det er tolv julehistorier til oplæsning for børn fra 5 – 12 år og til selvlæsning for børn fra 9 år. Er man voksen og tosproget eller læsesvag, kan man også læse voksenromanen En gammel ven, som foregår juleaften eller novellen Dansen om træet fra min novellesamling Syv liv. Min helt nye billedbog Lyset der ikke ville gå ud vil også egne sig til at læse i julemåneden ved stearinlysets skær. Så der er nok at tage fat på, hvis man har børn, nevøer og niecer, børnebørn, en skoleklasse, der skal underholdes, eller man underviser voksne tosprogede. God julemåned!
Tag arkiv for 'jul'
Det er efterår og tid til bogudgivelser. På min hjemmeside www.kahlburg.dk kan man læse mere om de nyeste bøger. Men her er lidt om de fire nye læselet bøger for børn. Drengene vil nok finde “Ud i rummet” spændende. Det er en læseletbog på lix 6 – 8 om Jesper Nygård, der gerne vil være astronaut. Han var blandt de tre danskere, som blev udvalgt af ESA, som mulig kandidat til stillingen som atronaut. Bogen er udgivet i serien “Værd at vide”. I samme serie er udkommet “Jul gennem tiden”. En oplagt bog at læse i skolen op til jul. Her lærer børnene om, hvordan julen er opstået, og hvordan den har udviklet sig. I serien “Lette bibelhistorier” er udkommet to nye læselet bøger. Det er “Ilden” om Sodoma samt “Ægypten” om de ti plager. Til begge bøger findes der debatoplæg, som man gratis kan hente på forlagets hjemmeside www.spf-herning.dk Begge bøger er egnet til at læse i kristendomstimerne eller i dansktimerne.



Nye kommentarer