Så er der nyt til de små. På Carlsens forlag har jeg fået udgivet billedbogen “Pigen med det meget lange hår” til oplæsning for børn fra 3 år med flotte illustrationer af Ida Gantriis. På Spf forlag har jeg fået udgivet en ny quizbog for de 5 – 7-årige med titlen “De små quizzer 3″. På forskellig vis lægger den op til sproglig opmærksomhed, og den beskæftiger sig med emner, som er sjove og spændende for børn i den alder.
Den spirituelle bog “Se lyset i dig selv”, som jeg skriver med Maya Fridan, er også snart på plads. Vi redigerer i sidste fase og er så klar til at sende ind til et forlag. Min egen spirituelle bog “Ørnen mod solen” er udgået hos forlaget, og nu overvejer jeg, om jeg skal få trykt et lille oplag mere. Jeg har jævnligt forespørgsler på bogen, men har ikke flere eksemplarer, og det er jo ærgerligt, for der er mange, der har læst den, som bliver dybt berørt over, hvordan den åndelige verden kan vejlede to mennesker til at finde sammen i kærlighed.
I går var jeg til møde i Toldbodsgade 8, hvor Tine og Helle har åbnet en cafe og butik med salg af psykologiske og spirituelle bøger. Det er blevet en hyggelig cafe, hvor man kan få te eller kaffe og kigge lidt i deres bøger. De har bl.a. min bog “Ikke i aften, skat!” stående på hylden og får sikkert flere af mine bøger ind i butikken i den nærmeste fremtid.
Denne blog vil omhandle alt om mit forfatterskab og mine nye og kommende bøger. Jeg vil komme ind på tanker og overvejelser, jeg har, når jeg skriver. Det kan være tanker omkring en roman, tanker omkring psykologiske emner og spiritualitet, læselet bøger, undervisningsmaterialer mv. Du kan også læse om mit forfatterskab på min hjemmeside 

Nye kommentarer