Essaysamling om parforhold

Få et godt parforhold

2015 startede med et brag af en fest på e-reolen.dk. For jer, der ikke kender siden endnu, kan jeg fortælle, at det er bibliotekernes side med udlån af e-bøger. Her var jeg på forsiden med et stort forfatterportræt og et videointerview, hvor jeg fortæller om mine bøger om parforhold. Jeg kommer i interviewet ind på romanerne Forandringer og Stolen for døren samt mine psykologiske fagbøger for voksne med titlerne Ikke i aften, skat, Lyt til dig selv, Få et godt parforhold, Når sexlivet går i hårdknude og Ind i parforholdet … og ud igen. Interviewet kan ses på Youtube.com, hvis man søger på mit navn Kirsten Ahlburg.

Øverst på e-reolens forside blev der henvist til min nye bog Nedtur, som er en let roman for 12 – 15-årige. Den handler om pigen Rose, der søger trøst hos sin veninde Julie, fordi hun har det svært under forældrenes skilsmisse. Der blev også henvist til min nye e-bog Ind i parforholdet … og ud igen. Alle de nævnte bøger kan du nu låne gratis på e-reolen.dk.

Al den fokus der lige nu er fra bibliotekets side på mine psykologiske bøger for voksne såvel som for børn lægger op til et 2015, der står i parforholdets tegn. Jeg udgiver nemlig i februar bogen Kærlighed kræver knofedt. Den har undertitlen Kunsten at leve i et parforhold og udkommer på forlaget Dreamlitt. Samtidig med ovennævnte bogudgivelser er flere af mine psykologiske bøger på vej ud i den store verden. Der lægges ud med Not Tonight Darling og Listen to Yourself – oversættelser af mine to bestseller bøger med de danske titler Ikke i aften, skat! og Lyt til dig selv. Jeg håber så, at det engelske marked er klar til bøgerne.